TRE FRISURER, SOM GIVER DIG POWER


3-21-2019

Nogle gange har du bare brug for en rigtig powerfrisure. Skal du til et møde, en jobsamtale, mødes med ekskæresten eller hvad som helst, kan en lækker frisure få dig til at føle dig mere selvsikker. Rapunzel har samlet et par enkle tips.

Blow out a la 90’erne

Du ved, den fylde og glansfuldhed, vi så overalt i 90’erne? Vi elsker stadig looket! Vask først håret med en volumengivende shampoo og balsam – så får du det bedste resultat. Brug en føntørrer, masser af teksturspray, og afslut med hårolie. Det kan tage lidt tid at få helt styr på teknikken, men det er det hele værd!

Vi elsker krøller!

Hvis du har naturlige krøller, kan du lægge glattejernet ned og føntørre håret med en diffuser (et mundstykke, som plejer at følge med hårtørreren, en slags plastskive med større plastpigge). Spray først håret med en varmebeskyttende spray, og føntør derefter opad. Hvis du vil have ekstra fylde, kan du bøje dig frem og føntørre håret nedefra! Afslut med lidt hårolie, så du giver håret et ekstra glansfuldt look.

Elegant hestehale

En flot hestehale er både enkel og praktisk. Børst håret tilbage, og påsæt Rapunzel Clip-in Ponytail, så du får ekstra fylde. Dette look kan varieres, men vi synes, at den får et ekstra boost med en midterskilning og en lav hestehale. Brug lidt voks eller hårspray, så den holder sig flot hele dagen.